|
|
Langenæs er beliggende i gå-afstand til indkøbsmuligheder og tæt ved den indre Ringgade, hvor der er mange busforbindelser til det meste af Århus. Langenæs ligger mellem Århus midtby og Viby Torv. Der er således rig mulighed for bustransport og indkøb.
Der foregår mange aktiviteter i afdelingen. Her er legepladser op til afdelingens dejlige grønne arealer, hvor der er borde og bænke til brug for afdelingens beboere. Vi har etableret "Sansehaven", som er en fælles have for alle beboere. Sansehaven administreres af "Haveudvalget", men alle beboere er velkomne.
Lejlighederne er godt indrettet med store lyse rum og lukkede altaner. Der er pulterrum til alle lejligheder og mulighed for at leje ekstra kælderrum.
I 2007 blev elevatorerne renoveret således, at der nu køres direkte til etageniveau. Dette giver mulighed for brug af rollator eller kørestol. |
|